onsdag den 25. november 2015

Blogindlæg med beskrivelse af en geometrisk aktivitet - af Anja og Vicki

Vores læringsmål efter 3. klasse.
  • Eleven kan sammenligne sidelængderne, kortere og længere end, i en firkant ud fra et ikke-standardiseret mål.
  • Eleven kan sammenligne arealet i 2 firkanter og beskrive større og mindre end.

Undervisningsaktiviteter
·         Eleverne skal i grupper arbejde med måling.    
·         Forudsætninger: 24 elever i 4 grupper med 6 elever.
Anja og Vickis armlængder
·         Materialer: Snor, saks.  

Aktivitet 1: Måling og sammenligning af elevernes armlængder
  • Eleverne måler deres armlængder to og to med snoren og klipper derefter snorlængden. Dette stykke snor er nu elevernes ikke-standardiseret måleenhed. Derefter inddeler eleverne sig efter, hvor lang deres arm er. Fra korteste til længste arm. Der efter inddeler læreren eleverne i 6 grupper á 4, hvor eleven med den korteste arm går sammen, næstkorteste osv.





Aktivitet 2: Måling af klasserum ved hjælp af ikke-standardiseret mål (armlængder)
  • Eleverne skal måle klasserummets længde, ved at stille sig med siden til hinanden og udstrakte arme. Hvor mange elever skal der til, for at måle fra væg til væg?
  • Eleverne kan vælge at lave denne aktivitet individuelt, og måle klasserummets længde med deres egen armlængde (det afmålte stykke snor).
Aktivitet 3: Sammenligning af firkanters sidelænger, lavet af elever.
  • Eleverne er delt op efter deres armes længder.
  • 4 elever i hver gruppe.
  • Alle elever skal danne en firkant med deres krop (udstrakte arme, hvor fingerspidserne skal danne hjørnerne). Firkanten skal optegnes/afmærkes evt. med hjælp fra andre elever eller læreren.

Tegn på læring
Der er tegn på læring, når eleverne kan beskrive og forklare begreberne større og mindre end, samt kortere og længere end. I dette tilfælde, når de kan beskrive, at en firkant lavet af elever med længere arme vil få et større areal, end en firkant lavet af elever med kortere arme.

Evaluering
Vores evaluering i disse aktiviteter vil være i form af spørgsmål til eleverne i forløbet. Dette er for at sikre os, at eleverne er på vej mod de læringsmål vi har sat op for aktiviteten.

Som selvevaluering skal eleverne tage billeder af de firkanter, som de danner med deres udstrakte arme, eller de firkanter, de har dannet af de afklippede snore. Billederne skal tages hvor der også er en anden ikke-standardiseret måleenhed med, som vi i dette tilfælde har valgt skal være deres grundbog i matematik.
Det er vigtigt, at eleverne sætter deres egne ord på deres opdagelser. Disse opdagelser kan vi hjælpe dem med at skrive ned.

Billederne med beskrivelser skal gemmes i deres digitale/analoge portfolie.

Litteraturliste

EMU 2015. Lokaliseret 25. november 2015 på:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar