onsdag den 9. december 2015
onsdag den 2. december 2015
bevise for midtnormal
bevise for trekant kan også være midtnormal af en cirkel
tegn en trekant med kanterne ABC
tag midtnormal på sidelinje AB,BC og CA og forbinde punkter
tegn en cirkel hvor cirkel skære trekant hjørner
G er midtnormal af cirkel
Geometri i 1.-2.- Drejeskiven
DREJESKIVEN
Klassetrin:
1.-2.
Fællesmål:
-
Eleven kan
kategorisere figurer
-
Eleven kan
beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog
-
Eleven kan
beskrive objekters placering i forhold til hinanden
Læringsmål:
-
Eleven kan kende forskel på en trekant, en cirkel, et kvadrat og
et rektangel.
-
Eleven kan finde geometriske figurer i deres skolegård, og gengive
dem som skitser.
-
Eleven kan fortælle hvordan figurerne er placeret i forhold til
hinanden (2. runde)
Aktivitet: Drejecirklen
-
Klassesamtale/ introduktion: Hvad er geometriske figurer, hvordan
ser de ud og hvor ser vi dem i vores hverdag?
-
Eleverne går sammen i grupper af 3-4 elever
-
Hver gruppe får udleveret en drejecirkel og et stykke papir/ kladdehæfte.
-
Hver elev snurrer med hjulet, og går derefter ud i skolegården,
hvor de finder forskellige objekter, som har samme geometriske figur som den de
har drejet sig til.
-
De skitserer deres objekter, mens de iagttager dem.
-
Vi taler om hvad de har fundet ud af
-
De snurrer hver to gange med hjulet, og går derefter ud og gør det
samme, men skal nu prøve at finde et objekt der er sammensat af de to figurer.
(ex. To cirkler/ en trekant og en cirkel kan findes på en cykel. Skilte,
lygter, træer, bænke mf. )
Tegn på
læring:
Når man i
klassen sammenligner hvad eleverne har fundet.
At de bliver
opmærksomme på hvor meget i deres skolegår der er sammensat af de fire typer af
geometriske figurer. Samtalen kan gå hen i spørgsmål til andre geometriske
figurer som går udenfor kategorierne. Der findes forskellige typer trekanter,
cirkler og firkanter, gælder de også?
Evaluering:
Der laves en
midtvejs evaluering efter første runde, hvor eleverne selv viser/ fortæller
hvilke observationer de er nået frem til. Her kommer man eventuelt ind omkring
definitionen på trekanter, cirkler og firkanter.
Det
ville være en ide at spørge ind både før og efter hvad de ved om figurerne. Derved
tale om hvorvidt de har opnået dagens læringsmål, og generelt spørge ind til om
opgaven var sjov, svær og om de synes de har lært noget de ikke vidste forinden.
tirsdag den 1. december 2015
bevise for midtnormal
bevise for trekant kan også være midtnormal af en circle
tegn en trekant med kanterne ABC
tag midtnormal på sidelinje AB, BC og CA og forbinde punkter
tegn en cirkel hvorcirkel skære trekant hjørner
G er midtnormal af circle og trekant
bevis for en trekents vinkler
JEG HAR TEGNET EN TREKENT MED TO GIVVENDE VINKLER OG EN SIDE LÆNGDE. TO VINKLER ER 80 OG 40 GRADER. DEN TREDJE SKULLE VÆRE 60 GRADER. JEG HAR TEGNET EN CIRKEL MED RADIUS 2, OG TRE HELV LINIJE AF TREKENTS SIDER. JEG HAR FUNDET A SKÆRINGS PUNKT. MED DEN PUNKT JEG HAR TEGNET EN ANDEN CIRKEL, SOM SKÆR DEN LILLE CIRKELS MIDTNORMAL.
Måling af flader med flader
Måling af flader med flader
af Nikolaj og Peter
Forenklede Fælles
Mål for Matematik
Færdigheds- og
vidensmål efter 3. klassetrin
Geometri og måling ,
fase 3:
Færdighedsmål: Eleven kan sammeligne enkle
geometriske figurers omkreds og areal
Vidensmål: Eleven har viden om måleenheder for
areal
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læringsmål: At måle en figurs areal med en
mindre figur som måleenhed.
Undervisningsaktiviteter:
Eleverne skal bruge
forskellige geometriske måleenheder til at anslå en cirkastørrelse for arealet
af forskellige ting i klassen. Det kan være i det store eller i det små, men
fælles for aktiviteterne er, at begreber som centimeter
og kvadratcentimeter ikke indgår i
målingsbegrebet.
Man i en senere
aktivitet indføre brugen af centicubes for at komme tættere på centimeter- og
kvadratcentimeter-begrebet i forhold til måling af arealer.
Tegn på læring:
Eleverne finder
rektangulære geometriske figurer og forsøger at måle sig til, eksempelvis, hvor
mange "matematikbøger" der går på "en bordplade".
Eleverne forsøger at
gætte hvor mange gange noget kan være i
noget andet.
Evaluering:
Efter aktiviteten
laves der en formativ evaluering hvor læreren spørger eleverne hvordan de synes
aktiviteten er forløbet. Eleverne tilkendegiver om der var noget de syntes var
svært eller uforståeligt. Læreren kan tage
fat i enkelte elevers oplevelser af forskellige målesituationer. Dette kan
hjælpe læreren fremover i sin planlægning af geometri og måling.
En anden form for
evaluering man kunne anvende er elevevaluering med brug af simple smileys.
Eleverne tilkendegiver efter aktiviteten hvordan de har oplevet dagens arbejde
med en glad, en neutral og en trist smiley.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)