Video til blogindlæg - 1. klasse - hensigtsmæssig brug af forholdsord

bevise for midtnormal

bevise for trekant kan også være midtnormal af en cirkel tegn en trekant med kanterne ABC tag midtnormal på sidelinje AB,BC og CA og forbinde punkter tegn en cirkel hvor cirkel skære trekant hjørner G er midtnormal af cirkel

Geometri i 1.-2.- Drejeskiven

DREJESKIVEN

Klassetrin: 1.-2.

Fællesmål:

-          Eleven kan kategorisere figurer

-          Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog

-          Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden

 

Læringsmål:

-          Eleven kan kende forskel på en trekant, en cirkel, et kvadrat og et rektangel.

-          Eleven kan finde geometriske figurer i deres skolegård, og gengive dem som skitser.

-          Eleven kan fortælle hvordan figurerne er placeret i forhold til hinanden (2. runde)

 

Aktivitet: Drejecirklen

-          Klassesamtale/ introduktion: Hvad er geometriske figurer, hvordan ser de ud og hvor ser vi dem i vores hverdag?

-          Eleverne går sammen i grupper af 3-4 elever

-          Hver gruppe får udleveret en drejecirkel og et stykke papir/ kladdehæfte.

-          Hver elev snurrer med hjulet, og går derefter ud i skolegården, hvor de finder forskellige objekter, som har samme geometriske figur som den de har drejet sig til.

-          De skitserer deres objekter, mens de iagttager dem.

-          Vi taler om hvad de har fundet ud af

-          De snurrer hver to gange med hjulet, og går derefter ud og gør det samme, men skal nu prøve at finde et objekt der er sammensat af de to figurer.

(ex. To cirkler/ en trekant og en cirkel kan findes på en cykel. Skilte, lygter, træer, bænke mf. )

Tegn på læring:

Når man i klassen sammenligner hvad eleverne har fundet.

At de bliver opmærksomme på hvor meget i deres skolegår der er sammensat af de fire typer af geometriske figurer. Samtalen kan gå hen i spørgsmål til andre geometriske figurer som går udenfor kategorierne. Der findes forskellige typer trekanter, cirkler og firkanter, gælder de også?   

 

Evaluering:

Der laves en midtvejs evaluering efter første runde, hvor eleverne selv viser/ fortæller hvilke observationer de er nået frem til. Her kommer man eventuelt ind omkring definitionen på trekanter, cirkler og firkanter.

Det ville være en ide at spørge ind både før og efter hvad de ved om figurerne. Derved tale om hvorvidt de har opnået dagens læringsmål, og generelt spørge ind til om opgaven var sjov, svær og om de synes de har lært noget de ikke vidste forinden.  

Video:
http://youtu.be/F2WPPy1qkuk

 

dynamisk arbejdskort

http://ggbtu.be/m2093437

bevise for midtnormal

bevise for trekant kan også være midtnormal af en circle tegn en trekant med kanterne ABC tag midtnormal på sidelinje AB, BC og CA og forbinde punkter tegn en cirkel hvorcirkel skære trekant hjørner G er midtnormal af circle og trekant

bevis for en trekents vinkler

JEG HAR TEGNET EN TREKENT MED TO GIVVENDE VINKLER OG EN SIDE LÆNGDE. TO VINKLER ER 80 OG 40 GRADER. DEN TREDJE SKULLE VÆRE 60 GRADER. JEG HAR TEGNET EN CIRKEL MED RADIUS 2, OG TRE HELV LINIJE AF TREKENTS SIDER. JEG HAR FUNDET A SKÆRINGS PUNKT. MED DEN PUNKT JEG HAR TEGNET EN ANDEN CIRKEL, SOM SKÆR DEN LILLE CIRKELS MIDTNORMAL.

Måling af flader med flader

Måling af flader med flader

af Nikolaj og Peter

Forenklede Fælles Mål for Matematik

Færdigheds- og vidensmål efter 3. klassetrin

Geometri og måling , fase 3:

Færdighedsmål: Eleven kan sammeligne enkle geometriske figurers omkreds og areal

Vidensmål: Eleven har viden om måleenheder for areal

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læringsmål: At måle en figurs areal med en mindre figur som måleenhed.

Undervisningsaktiviteter:

Eleverne skal bruge forskellige geometriske måleenheder til at anslå en cirkastørrelse for arealet af forskellige ting i klassen. Det kan være i det store eller i det små, men fælles for aktiviteterne er, at begreber som centimeter og kvadratcentimeter ikke indgår i målingsbegrebet.

Man i en senere aktivitet indføre brugen af centicubes for at komme tættere på centimeter- og kvadratcentimeter-begrebet i forhold til måling af arealer.

Tegn på læring:

Eleverne finder rektangulære geometriske figurer og forsøger at måle sig til, eksempelvis, hvor mange "matematikbøger" der går på "en bordplade".

Eleverne forsøger at gætte hvor mange gange noget kan være i noget andet.

Evaluering:

Efter aktiviteten laves der en formativ evaluering hvor læreren spørger eleverne hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Eleverne tilkendegiver om der var noget de syntes var svært eller uforståeligt. Læreren kan  tage fat i enkelte elevers oplevelser af forskellige målesituationer. Dette kan hjælpe læreren fremover i sin planlægning af geometri og måling.

En anden form for evaluering man kunne anvende er elevevaluering med brug af simple smileys. Eleverne tilkendegiver efter aktiviteten hvordan de har oplevet dagens arbejde med en glad, en neutral og en trist smiley.

Trekanter og topvinkler

blogindlæg af Asiyah og Gul-e

Vi har valgt et emne om afstand og landmåling, og har derfor gennemarbejdet de forsøg, der er i kompendiet; Geometriske eksperimenter. Opgaven beregnet til 5.-6 klassetrin.

Vi har valgt at lave et undervisnings forløb, der lægger op til gruppearbejde og ikke lærestyret undervisning. Eleverene skal have mulighed for at udvikle sig selv, kommer de til, idet de selv finde en metode til at løse nogle af opgaverne.

 Undervisningsforløbet starter med målinger af et almindeligt skridt, for at få målingemnet til at hænge sammen med det de kan i forvejen. Eleverne tidligere har arbejdet med linealer af forskellige længder. De har derfor en fornemmelse af en længde af forskellige ting foreksemple et bord i lokalet, lokalets længde og deres egen højde. De skal arbejde vider med beregning af areal, rumfang, og omkreds.

Fællesmål

Eleven kan anvende geometriske begreber og mål.

Eleven har viden om forskellige metoder til at anslå og bestemme omkreds og areal,

Læringsmål:

 

Eleven har viden om geometriske begreber.

 Eleven kan indgå i positivt socialt samspil med andre elever.

 

 

Lektion:

 

Eleverne deles op i grupper på 4 -5 stykker. Nu skal de måle, hvor lange deres skridt er,

og om de kan vurdere, hvor lang en meter er, når de går. Først skal de alle sammen gå 10

almindelige skridt, derefter 20 og så videre. Derefter skal de forsøge at gå 10 meterskridt

Uden at have et målebånd ved siden af. Den første elev forsøger, og resultatet

måles. Den næste prøver uden at vide, hvor den anden stoppede. Eleverne skal med denne

øvelse få en fornemmelse af, hvor store deres skridt er, og en fornemmelse af hvor lang

En meter er. Når de selv har afprøvet, hvor lang en meter er, får de en fornemmelse af

Afstandens længde. Når de er færdige med denne øvelse, kan de gå ind og finde ud af,

Hvor lange deres skridt er i gennemsnit. Derefter kan de finde ud af, hvor mange skridt de

skal bruge for at gå foreksempel 5 kilometer.

 

 

Navn	10 skridt	20 skridt	30 skridt	40 skridt

 

Bagefeter de prøver, om de kan få deres skridt til at passe med en meter.

 

Navn	10 meter skridt	20 meter skridt	30 meter skridt	40 meter skridt

 

 

Didaktiske overvejelser:

 

 

1. Lektion: Skal give elverne en forståelse af, hvor lang en meter er, og hvor lange elevernes egne

Skridt er. En ting er at tage et skridt på en meter, men når man skal tage 40 skridt, er der mulighed

for, at skridtlængden falder.

Evaluation:

 

Eleven er gennem dialog med læreren med at udarbejde, elevens personlige målsætninger. Målsætningerne kan omfatte flere elever. Evalueringen af undervisningen foregår sammen med læreren, enten individuelt eller flere elever sammen.

”Eleven skal selv, og erfaringer viser, at eleven kan selv." (uvm, 2001, s.40).

Et af de redskaber vi kan bruge meget til vores evaluerings - og planlægnings proces er kvalitetsstjernen. Det har været en stor hjælp at have en model at gå ud fra, så intet bliver overset i en proces.

kilde

 

 

Litterature:

kilde www.kif.emu.dk